Udstillingen ”Knipling i Danmark før – og nu” omfattede et bredt udvalg af gamle, traditionelle kniplinger f.eks. anvendt til lommetørklæder og mellemværk i sengetøj, men også kniplinger anvendt på helt nye måder og fremstillet i utraditionelle materialer. Der var udstillet gammelt og nyt kniplegrej, og plancher, film og forskellige hefter fortalte mere om det smukke, gamle kunsthåndværk.  I påskedagene og på søndage kunne man se lokale kniplere arbejde på museet, og besøgende kunne på disse dage få lejlighed til selv at forsøge sig ved kniplebrættet.
Udstillingen blev skabt i samarbejde med Foreningen Knipling i Danmark og lokale kniplere.