Formål:

1) at få bekræftet overleveringen om, at 3-4 vævere fra Køng Fabrik i Vintersbølle efter lukningen af fabrikken i 1906 tog til Dragør og der sad og vævede i et lille hus, indtil kun Schulze i begyndelsen af 1920erne færdiggjorde ordrerne fra Christiansborg i kælderen under slottet

2) finde ud af hvem disse vævere var og hvad der evt. senere hændte dem

3) finde vidnesbyrd om Rybergs samarbejde med vævere på Amager inden og efter anlægget af Køng Fabrik

 

Forberedelser før besøget:

Læsning af litteratur:

P.F. Sandberg ”Fra Barndommens Land” (1951)

P.F. Sandberg,  som var søn af Chr Sandberg,  som var den sidste ejer af Køng fabrik i Vintersbølle,  skriver i sine erindringer “Fra Barndommens Land” fra 1951 om fabrikkens tidligere år i Køng:
“Foruden Væveriet i Kjøng var der en Aflægger af det store Foretagende i Dragør paa Amager;  thi her havde Koner og Piger gennem mange Aar beskæftiget sig med Væveri.  Efterhaanden engagerede Ryberg en stor Del af disse Væversker,  saaledes at Kjøng Fabrik ogsaa her havde mange Væve i Gang.  Det var Lærred – Hørlærred – der blev vævet i Dragør,  medens Kjøng Væveri gik mere og mere over til Drejl og Damaskvæveri. ”
Ca 20 sider senere skriver han:
“… Hans Peter Apel…  blev hele sit Liv ved Fabriken,  ja oplevede endogsaa efter Fars Død 1900 og Ejendommens Salg til Frk Suhr,  Petersgaard, at komme til at arbejde for Resterne af Firmaet i et lille Væveri med 3 eller 4 Væve ude i Dragør,  der hvor Kjøng Fabrik i det 19. Aarhundredes Begyndelse havde holdt saa mange Væve i Gang… ”
Og igen ca 20 sider længere henne:
“Firmaet fortsatte en Aarrække med 4 Haandvævere paa Amager. Ca 1924 var det umuligt at skaffe Haandvævere,  der kunne forarbejde de store og fine Duge til Hoffet,  og Chr Olsens ældste Søn solgte da det gamle Firmanavn til Grosserer Chr Erichsen,  Hj af Pilestræde og Kronprinsessegade. ”

Det fremgår af Sandbergs erindringer,  at i hvert fald Hans Peter Apel (*1846 i Kjøng sogn) vævede  i Dragør,  men han vendte siden tilbage til slægtninge i Vintersbølle,  hvor han døde.
Navnene på de andre vævere,  som kom til Dragør,  kender vi ikke – udover Gustav Hermann Schulze,  som boede på Frederiksberg og iflg. artiklen i Damask og Drejl daglig spadserede til og fra arbejde!
Teori om, hvem de øvrige vævere kunne være:
Niels Jensen (*1840 i Kjøng),  Ole Børre (*1830),  Hans Christiansen (*1854 i Ørslev sogn) og Johan Peder Apel (*1846 i Nyraad Købstad, Vordingborg),  søn af Hans Peter Apel.  Han har formentlig været den eneste lidt yngre mand, da de øvrige har været omkring de 60 år, (og Ole Børre nær de 80!) da/hvis de kom til Dragør – og jo repræsentanter for et håndværk, der var ved at blive overtaget af maskiner.
Væverne har formodentlig arbejdet, indtil de døde, da alderspension først blev indført langt senere (kilde: Den Store Danske):
”folkepension, offentlig alderdomsforsørgelse. Den første danske lov om alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende blev vedtaget i 1891. Understøttelsen var trangsbestemt og skønsmæssig, trangen måtte ikke være selvforskyldt, og modtageren skulle være fyldt 60 år og have indfødsret og bopæl i Danmark.

I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen afløst af en aldersrente, som var et fast, indtægtsreguleret beløb, hvortil der var knyttet visse værdighedskrav. Renten var en særdeles beskeden ydelse, som blev ydet fra det 65. år, undtagelsesvis fra det fyldte 60. år.”

J.P. Neerup in ”Kulturbilleder fra Sydsjælland” (1924)

Damask og Drejl (specielt om Schulze)

Artikler på Dragør Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside

Opslag i Folketællingerne for Bakkebølle og – især Vintersbølle Bleg: 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901

Statens arkiver online: Vordingborg landdistrikt:
1855: opslag 42-44 – svært at læse…
1860: ikke fundet
1870: opslag 34-35: 15 vævere bor på fabrikken – flere af slægten Apel.
1880: opslag 69-70:  9 vævere + mestersvend Niels Jensen
1890: opslag 106-108: 6 vævere, incl. mestersvend Niels Jensen
1901: Vintersbølle matr. 5 (Køng Fabrik): Fru Sandberg, Hans Peter Apel (væver), Niels Jensen (væver)
Bakkebølle matr 18b: Væver Johan Peder Apel

Konklusion på FT-tal: antallet af vævere viser tydelig nedgang for fabrikken i løbet af 1880erne og 1890erne, hvilket også beskrives således af P.F. Sandberg: ”Efter Udstillingen 1888… kom der en Nedgangsperiode i Salget, og dermed i Produktionen… de sidste Aar i firserne … [var strenge] (p. 43). I Sommeren 1891 startede Far og Mor Vintersbølle Sommerpensionat…(p. 44) Efter Fars Død [år 1900] holdtes Virksomheden i Gang saa godt den kunde under Mestersvenden Niels Jensens Ledelse; men den skabende Kraft var borte.  Allerede i mange Aar var Tilgangen af unge Kræfter standset.  Væverne lod ikke mere deres Sønner oplære i dette gamle, smukke Haandværk…(p. 46)
Udbytte af besøget:

1) Gennemgang af arkivets store samling af kopier af skrivelser/opgørelser fra Søkvæsthusets arkiv og andre gamle sager – håndskrevne gotiske tekster – mange før Rybergs tid, andre ikke – kunne måske indeholde noget om den tidlige forbindelse til Dragør?

2) Gennemgang af lønningslister fra Widers væverier gav intet resultat – ingen kendte Køng-væver-navne.

3) FT fra Dragør giver ingen navne på kendte Køng vævere.  Forsøg evt. Kastrup, Tårnby og Sundby (del af Tårnby indtil 1901, derefter del af København)

4) Jernbane fra København til Dragør fra 1907.  Billetpris: 25 øre.

5) Politiets Registerblade:

Hans Peter Apel: 1912: Bor et par måneder i Oliegrensgade 2 på Amager

Gustav Hermann Schulze: adskillige bosteder i Dragør, Frederiksberg, København N og S i perioden 1881-1907

6) Slægtsforskningsdatabase på Dragør Arkiv: Efterkommere af Gustav Hermann Schultz

 

Nye spørgsmål efter besøget:

Hvilken forbindelse havde Schulze med Køng væveri? Han er ikke udlært der, og ses ikke i FT Vintersbølle…

Hvor befandt han sig efter 1907?

Han døde i 1926 – hvor?  Kan vi få mere at vide om ham ved at se notaterne i kirkebøgerne, hvor han blev viet (St. Magleby 26/12-1881), eller hvor hans 8 børn blev døbt (og 3 af dem blev begravet)?

Karen Schou-Pedersen