Rentekammeret, Danske Afdeling; Landmålingsarkivet, RA                                         

Indberetninger fra godsejere, præster og amtstuer om bøndergodset

Præstø Amt 1805

Løbe nr. 120 Privilegerede Hartkorn

26: Øbjerggård Hovedgård og Bøndergods

 

Efterretning over Øebierggaard som det Høye Kongl.

Rente Kammer forlanger under den 18 Dec. 1804. –

 

Bønder Gods

 

Da  formodentlig Amts Forvalter Reyersen[1] ikke har

Efterretninger over dette Gods Selv-Eyer Bønders

Jorder, saa anføres ham, at i Over Land Inspectør

BernersTid, Kiøng og Ring Bye blev udskifftet

og hver fik 9 Marker men loed beholde dem Over-

dreve i Fællesskab, og da siden Land Inspectør Ma-

thiesen dem Separat udskifftede, kunde han for-

medelst at Markerne var indgravede og be-

plantet, ei anderleedes komme ud af og

Kiøng Mænd fik Jord           paa 4 og somme paa 5 Steder

Ring     do                               paa 4,-

Voelker                                   paa 2,-

Jens Jensen I Koestræde     paa 1 Sted

Lundbyetorp, hvers samlet paa 1 Sted

Wintersbølle         ditto

 

Kiøng Mænd har paa deres Jorder ingen ferske Søer

undtagen Kiøng Mose.

 

Ring har en Søe som har Vand-Fald til Strandten og

kan udtørres, men derom kan Vedkomende ei foreenes.

 

i Wintersbølle paa Jacob Olsens Jord ligger en stor

Deel af Kull Søe, men bør ei udtørres deels for

Vandmøllens – deels Wintersbølle Bleg skyld.

Heeder gives ei, Giærdsel Hugst i Wintersbølle og

lidt i Ring, og Jorden bruges til Græsning.

Ved Ring er en liden uindfreedet Skov, Træerne

tilhører Hr Agent Ryberg, men naar disse ere

bort, saa pløyer formodentlig Bønderne Jorden

siden de nu ere Selv Eyere.  I Wintersbølle

staaer mange Træer paa Bøndernes Jorder som ei free-

des, siden den store Skov er indfreedet, og imellem

dem pløyes og græsses.

 

Dyrkningsmaaden paa Bøndernes Jorder er meget

forskielligt, nogle har Brak Mark og saae først Win-

ter Korn, nogle begyndter først med Byg, nogle

udtærsker deres Korn, og somme feeder Stuude

dermed og finder Regning derved, saa enkelte

saaer 1 a 2 Tønder Hørfrøe, lader hegle den af

de her ved Fabriken udlærte  Huusmænd og for-

tiener meget derved; jeg bruger min liden Fæste

Jord paa en anden Maade, nemlig, jeg saaer Hørren

i grøn Jord, giøder til Kartofler, saaer derefter Win-

ter Korn men dette Aar Hør, det 4de Aar Byg med

Klever og saa hviiler det i 2de Aar.

 

Alle Bønderne undtagen Een i Kiøng, En i

Lundbyetorp og 3 i Wintersbølle, erholdt deres

Gaarde til Eyendom og gav for hver med Besætning,

Sæde- og Føde-Korn 1400 rdl. Lundbyetorperne, skiønt

de næsten har eengang saa meget Hart Korn end

de i Ring og Kiøng, gav ei heller mere; disse

maae væree Skeet Uret ved Matriculen, thi de

har paa deres Hart Korn ei heller meer Areal og ei

saa godt som de Andre; sal Conferens Raad Ryberg

eftergav dem og strax da han Kiøbte Godset, en Deel

af deres Landgilde, og de giordte ei heller mere Ho-

verie end de Andre.

 

Tvistigheder eller Uvished om Mark skiell er ei her.

Paa Kiøng Byes Kort findes ei de 2de i Badens

Tid[2] udflyttede Gaarde, ei Heller et Styk Jord som

ligger paa Sallerup Mark og tilhører Kiøng Bye.-

 

Hoved Gaarden

 

Formeedelst Hoveriets Afskaffelse, blev 3 Marker for-

pagtet til Bønderne, 2 Marker efter Kammerets Ordre

bebygt med Huuse og Jord tillagt, og de øvrige ind-

deelt og afgravet i 13 smaae Kople, som jeg behand-

ler saaledes

Brak                                NB da jeg alt Arbeide driver med egne Heste

Vinter Korn                                               og Folk, saa kunne jeg ei overkome, naar

Byg med Klever                   jeg besaaede den; jeg maa føre

Slaae       do                         Giødske Vinteren i denne Mark, ud-

Hvile                                       sprede den om Someren og saae den

Hvile                                       tiilig ellers blev den ei saa liggende.

Hør

Vinter Korn

Byg

Havre med Klever

Slaae       do

Hvile

ditto

 

For nogle Aar kand jeg fra Marken komme Vinter Byg

og den lykkes godt, men formedelst at den bliver

saa tidlig modent, saa hades [?] den af Fuglene, og da

ingen Bønder ville saa den, saa for ei at Blive

aleene et Offer, standsede jeg dermed.

 

6 Marker ere sandige, de øvrige Muld blandet

med noget Sand.

 

Engene kan desværre, ei sættes under Vand efter

egen Vilkaar, thi Stranden er lige ved dem og i

Forbindelse med Kiøng Mose. Deres Bestanddeele

ere Tørv blandet med Gruus, Musling Skaller,

og paa sine Steder findes den hviide Mergel. Paa alle

13 Marker inclusive 30 Tønder i Kiøng Mose, høster jeg lidt

over 100 Lass Eng Høe, men formedelst at Kiøng Moses

Lodseyere ei kan eenes, at opgrave Canalen, sætte Volde

imod Stranden, oprette igien de ødelagte Sluuser og

Lønne Slusemænd, saa vil ei aleene Høeavl og Græsning

formindskes, men til større Tab, Folket savne fornøden

Ildbrændsel i denne Skovløse Egn! – En Mose som efter

Major Reckes[3] sigende indeholder 14 a 1600 Tønder Land

Jord af fortrinelig  Godhed Kunde nok lønne sig at an-

vende noget derpaa, men skeer vis ikke, førend det

Høye Rente Kammer, som dog meener Landet vel, Consu-

lere med Recke og deciderer hvad der bør være rettest.

Der har været 5 Aasteds Møder derover, og da nu Bønderne

ere Selveyere, altsaa enhver er Lodseyer, saa holder det

endnu meer vanskeligere at eene dem til deres Bedste.

Jeg har havt Ubehageligheder nok, især til slutningen

da jeg forlangte Nivellations Omkostninger betalt igien,

og blev, i  Mangel af mindelig Foreening, viist til

Lands Lov og Ret! – Jeg taler ei af Egennytte, thi

da sal Ryberg loed grave en Canal og Tørv Møg føres i

en Pram til Træsten [?] hvor den æltes og formes, saa har

vi Ildebrændsel til Fabriken, Hospital, Gaarden, Skoeler

og Deputisterne til alle Tider sikret, men de mang-

foldige Husmænd ynker jeg, i hvis Folkemængde, sidst

Ryberg eiede Øbierggaard, har formeeret sig over 200

Siele!-

 

Hans Kgl. Mayestet bevillede, at i Wintersbølle maat-

te nedlægges 2de Gaarde til Opelskning, hvortil 175   11/14

Tønder blev indfreedet, hvorudi ei slaaes eller

græsses, og hver Forstforstandig  glæder sig ogsaa over

Mængden af unge Træer!

 

Her er ingen Skov bestemt at slagtes eller at

opryddes, men selv i Lunden og paa Eegholm plantes

Naale- og andre passende Træer.

 

Ved Gaarden er ingen søer eller Fiskedame.

Ingen Overdrev, Heeder eller deslige.

 

Kiøng d 8 Jan                                                              Underdanigst

1805                                                                          Voelker.

 

 

 

 

 


 


[1] H.H. P. Reiersen, Amtsforvalter i Vordingborg.

[2] Thorkil Baden (1734-1805) var Inspektør i Vordingborg 1771-73 og foretog de første udskiftninger af Ryttergodset før det blev solgt på auktion. Der er portræt af ham i Vestergaards Salget af Vordingborg Rytterdistrikt 1975 s 23 ff.

[3] D. A. Recke, major og landinspektør, Fredensborg.