Nedenstående er gengivet efter et lille særtryk af en artikel i “Den danske Husflid” 1871, som i januar 2015 blev skænket til Hørvævsmuseet på Krengerup af Lis Brandt. Hørvævsmuseet overdrog det til Køng Museum, som har kopieret det til sin studiesamling og overladt det originale skrift til Køng Sognearkiv. Heftet blev i sin tid fundet i Karl Gunnar Brandts gemmer. Han blev født i 1861 og døde i 1941, og han var præst i Rønnebæk fra 1907 til ca. 1930.
Kort Skildring af Damaskvæver Peder Pedersens Liv og Levned i Rønnebæk-Borup pr. Nestved.
Væver Peder Pedersen, der nu bor i Rønnebæk-Borup og er kjendt i Egnen under Navn af “Kunstvæveren”, er født i Kjøng 1824, blev tidlig faderløs og opdroges tildels ved Fattigvæsenets Hjælp. 7 Aar gammel maatte han begynde at gaa i Spindeskole de Dage, han var fri for Almueskolen. Senere maatte han om Sommeren vogte Kreaturer, indtil han 1838 blev konfirmeret og kom i Væverlære paa Fabrikken (note: Kjøng Drejels- og Damask Væveri blev nedlagt 1852 og et lignende mindre opstod under Navn af Ny-Kjøng ved Vintersbølle i Vordingborg Landsogn). Her var han i 6 Aar som Lærling og i 2 Aar som Svend, og han havde i den Tid udvidet sin Øvelse i at skrive og regne, men især vidnede hans velfyldte Mønsterbog om hans store Lyst til Tegning, hvori han øvede sig, naar han kunde. Han begyndte nu at arbejde for sig selv med simple Redskaber, men det gik kun daarligt i nogle Aar, indtil Baronessen paa Gaunø, der tilfældigvis havde set hans selvtegnede Mønstersamling, efter en vanskelig Prøvebestilling antog ham til Væver paa Gaunø, hvor han fik et Hus paa Godset 1848. Til den store Industriudstilling i Kjøbenhavn 1852 indsendte han en Serviet, hvorom Bladet “Fædrelandet” sagde, at “den vidnede om Jacquard-Stolens (Damask-Vævens) almindelige Udbredelse nu”. Den var imidlertid vævet paa en gammel daarlig Væv, som han selv havde lavet en Del ved.
Han manglede nemlig i flere Aar Midler til at skaffe sig gode Redskaber for, og 1853 vævede han efter Fleres Raad en stor Dug med Kong Frederik den Syvendes og Grevinde Danners Navne og to smukke Vers indvævet midt i Dugen. Da Kongen saa, at Arbejdet vidnede om ualmindelig Dulighed, lod han forespørge, hvad den fattige Væver ønskede til Forbedring af sin Virksomhed, og efter at have hørt, at han manglede en bred Væv og en Jacquards-Maskine, sendte han ham 200 Rd. til dette Brug. Væveren vidste nu, at han ikke alene kunde væve og tegne, men ogsaa tømre; han kjøbte Tømmer, Planker og Brædder, og saa lavede han sig en 3 1/4 Al. bred Væv efter sit eget Hoved, og kjøbte en brugt Jacquards-Maskine i Kjøbenhavn; men da han fik den, duede den ikke. Han havde nu ikke bedre at gjøre end at kassere alt det indvendige; havde han før været Tømrer, saa maatte han nu være Smed, dannede Modeller, hvorefter Smeden lavede ham Jerntøjet, som han med Fil og Mejsel tildannede og indrettede, saa at Maskinen blev saa god som ny.
Nu kunde han væve, og det var hans Glæde at vise Kongen, at hans store Gave ikke var misbrugt. Han vævede og sendte Kongen 12 Servietter, hvori var indvævet Kristus paa Korset med Marie og Magdalene og flere Figurer, og Aaret efter en stor Dug passende til Servietterne. Disse rejste han selv til Frederiksborg med for at overrække; han traf vel ikke Kongen, men havde stor Glæde af at blive forevist de store vævede Gobelins Tapeter, som fandtes paa Frederiksborg Slot.
– Han havde nu Redskaber til at væve noget ret konstigt og smukt med, og han begyndte atter for Alvor paa at tegne nye Damaskmønstre. Han saa, at som Skoven er rig paa Blade, saaledes er Mark og Eng rig paa Blomster, og her havde han da Forbilleder til at udkaste mange smukke Mønstre efter. Baronessen støttede ham ogsaa ved at skaffe ham Tegninger fra Udlandet, saa at den fattige Landsbyvæver ved sin Flid og Kjærlighed til sin “Konst”, Tid efter anden kom i Besiddelse af flere tusinde egenhændigt udførte Tegninger af alle mulige Damaskmønstre. Hans Forkjærlighed for at væve ret konstige og smukke Ting blev vel for en Del tilfredsstillet ved mange vanskelige Arbejder for Baronesse Redz-Thott til Gaunø – til hvem han f. Ex. vævede Duge med store Prospekter af Herresædet o.a. lign. – men hans Arbejde i denne Retning for andre private Folk stod ikke i Forhold til hans Arbejdslyst og den voxende Families Behov. For at følge sin store Lyst til rigtigt fint og konstigt Arbejde, vævede han nu af og til i adskillige Aar store “Konstduge” til forskjellige Personer, navnlig Medlemmer af det danske Kongehus, den svenske Dronning o.A. og modtog ikke alene mange anerkjendende Udtalelser som Tak, men ogsaa rigelige Pengegaver, som Opmuntring og Hjælp for hans Arbejdes videre Fremme.
Hans Dulighed som Damaskvæver er ogsaa blevet anerkjendt ved andre Lejligheder. Saaledes har han haft Arbejder paa Udstillinger i Nestved Aar 1863, 1864, 1865 og 1868, samt i Slagelse 1866 og stedse vundet Præmier og hæderlig Omtale. Til Udstillingen i Oktober 1864 i Nestved til Fordel for de Saarede og de Faldnes Efterladte, havde han vævet og skænket et Bordtæppe, der blev rost i Nestved Avis og i flere andre Blade. Paa Tæppet var med Rødt i graa Bund vævet “den tappre Landsoldat” i Midten med det danske Flag paa begge Sider, samt følgende Vers, som han selv havde forfattet:
Danske tappre Mænd og Helte
Værned om det danske Land,
Overlegne Fjender fældte
Mangen Fader, Søn og Mand;
Deres efterladte Ætt
Gaar nedbøjet og forgrædt,
Derfor Danne-Mand og Kvinde
Samler til “De Faldnes Minde”.
“Hvad vedkommer alt dette egentlig Husfliden?” vil man maaske spørge.
Aa jo! man vil, efterat kjende en saadan Mands Hovedvirksomhed – der i sig selv staar den kvindelige Husflid ganske nær – bedre kunne forstaa, hvorledes den sunde og kvægende Husflid ret formaar at udfylde Mellemrummene i Livets Hovedsyssel, naar vi ovenpaa det Foregaaende høre, hvorledes “Konstvæveren” har nyttet ledige Timer i sin Forretning, til selv at lave Størstedelen af sit Bohave og andet Træarbejde og selv har lavet Høvlebænken, hvorpaa det er snedkret. Han drejer lidt i Jern, Messing, Ben og Træ, og har selv forfærdiget Drejeladet dertil. Han udskærer Billeder i Træ samt Blomster, Navne o.lgn., til at sætte paa Møbler, forstaar at lave simple Bogbind og at istandsætte Husets Fodtøj. Fra Dreng af har han øvet sig i at klinke Porcellain o. lgn., og kan selv indsætte en “klinket” Rude i sit Hus, om fornødent. Ikke en Gang Uhrene har han kunnet lade være i Fred, men har i sin Ungdom ogsaa syslet med at istandsætte Stueuhre for Bekjendte og har paa sit eget Stueuhr indsat Vækkeværk, indrettet det til at slaa Kvarterslag, samt forsynet det med Sekundviser.
“Har denne flinke Mand saa erhvervet sig Rigdom med alt dette?” vil maaske atter En og Anden spørge. – Nej, den Kunst har han ikke forstaaet. Men mon Livets Lykke ligger i Rigdom? Mon ikke mere i en flittig Benyttelse af Tiden efter Lyst og Anlæg. Medfører saadant Arbejde ikke Rigdom, da medfører det, trods Modgang og Kampe, dog det fuldendte Arbejdes rene Glæde og en Tilfredshed med Livet, som Rigdom alene ingenlunde formaar at skænke. –