Version 7.10. 2013

Noter til Køng Fabriks historie:

1800: Ryberg udbygger blegeriet i Vintersbølle efter engelske forbilleder skriver Wedel 1806. Projektet igangsættes kort efter 1795 og der bygges et stuehus på 13 fag med vaskehus samt et tørrehus på 11 fag. I vaskehuset  var der en vaskemaskine med et kar og to hamre drevet af et vandhjul. Senere fandtes også en stampe- og karlandermaskine til varernes efterbehandling. Blegeriet i Vintersbølle får 1795 sin første blegemester, Charles Burd fra Skotland. Blegemetodens udvikling gik meget stærkt i disse år. 1799 anvendte man således for første gang klorkalk til blegning (i Skotland).

1836-1851:  Blegeriet i Vintersbølle forblev under staten. Ole Ferdinand Olsen købte i 1851 Vintersbølle Blegeri der udvidedes med væveri, stalde, friboliger til væveriets arbejdere, mm.

1852: Fabrikkens bygninger og hovedværksteder flyttes til blegeriet i Vintersbølle (evt. med navnet Ny Kjøng Fabrik) mens fabrikationen af hørlærred gennem nogle år fortsatte i vævernes egne hjem i Køng. Fabriksmester Sandberg flytter til Vintersbølle og væveribygningerne i Køng nedrives, materialerne køres til Vintersbølle.

Bygningshistorien  (skitse)

Hovedkilden er J. P. Neerup 1925: Kulturbilleder fra Sydsjælland. Køng Fabrik paa Vintersbølle Bleg og  P. F. Sandberg 1951:  Fra Barndommens Land ( fremhævet med kursiv, sidehenvisninger i parentes hhv. ns. xx og s. xx). Hertil Wedel 1806 og Taksationen 1825, samt Noter til Køngs Historie version 2012:

Bygning 1: et hvidt stråtækt hus fra Blegens tid lå på bakken – var beboelse for blegemesteren (s. 9, 26). Det var oprindeligt Blegens stuehus og lager (ns. 17) på 13 fag (øst-vest) opført kort efter 1795. Her boede Sandbergs bedsteforældre på aftægt. Huset er beskrevet i taxationen 1825 (a): stuelænge i bindingsværk med stråtag. Stuer, kamre, køkken, forstue, kælder, bageovn og bryggerkedel.

Bygning 2: Vaske og tørrehus opført kort efter 1795. Huset er beskrevet i taxationen 1825 (b): 11 fag bindingværk med stråtag i 2 etager: den underste etage er indrettet til stald, lo, kammer, rullestue – den øverste etage med kamre tørrestue  og en presse der fylder to etager i højden.

Bygning 2a: Taxation 1825 (c): muret hus 2 Fag med stråtag nord for bygning 2 indrettet til locum.

Bygning 3-4: Søen ved Vintersbølle Bleg blev afgrænset af en dæmning, forsynet med stigbord og vandet løb ind under Vaskeribygningen (3) til det store vandhjul i sit træhus (4).  Møllesøens overflade var i højde med vaskehusets tagskæg. ). Wedel 1806: I vaskehuset (3) er der en vaskemaskine med kar og to hamre drevet af et vandhjul (4).  Senere fandtes også en stampe- og karlandermaskine til varernes efterbehandling. Taxationen 1825 (d): bygning 9 fag bindingsværk og stråtag – den ene side beklædt med brædder. Indrettet til vaskehus med to store kedler, en rubbemaskine, vaskemaskine og et vandhjul med bræddeskur tæt ved den nordre gavl. Der blev ca. 1880 lavet noget om ved vaskeriet hvor den store rulle fandtes (2 store valser) hvorpå store hamre der blev sat i gang af det store vandhjul, bankede med stort spektakel. Der var store fyrhvælvinger under de store indmurede kobberkedlerhvor tøjet blev kogt. Det kom derefter på blegen og derefter i Rubbemaskinen og derefter blånet i i de store trækar i skyllestuen og herefter i tørrehuset og til sidst rullet på den store rulle (s. 11, 19, 20, 23, 24

Bygning 5i forlængelse af [bygning 1] opførtes 1851 en stor hvid stråtækt bygning med væveri i stueetagen med mange vinduer til begge sider og loftskamre til væverlærlinge. Der var bl.a. også seletøjskamre til fabrikkens heste (s. 9, 26, 34).  Det var det såkaldte Danske Værksted der 1886 afløstes af Det nye danske Værksted (bygning nr. 11).

 

Bygning 6: En staldbygning opført i 1851 (s. 9).

Bygning 7: Længere oppe på bakken (kaldet Kringlenborg) omgivet af skov og marker et 3. stort hvidt hus med stråtag opført 1851 som bolig for fabrikkens arbejdere (ns. 20 s. 9).

Bygning 8: Ved siden af det hvide hus [bygning 1] var bygget et rødt hus og her flyttede den unge fabrikant Sandberg med familie ind i 1873 (s. 16). Her var fabrikant Sandbergs kontor.

Bygning 9: Nyt væveri i dalen ved siden af vaskehuset [bygning 3] af bindingsværk med store vinduer og tegltag blev kaldt Det engelske Værksted fordi det var bygget efter engelskmønster. Det havde kortmagasin på loftet hvor man slog kort til jaquardmaskinerner og bandt dem sammen (s. 16, 33,34). Fabrikkens spoleri var også på loftet af Det engelske Værksted (ns. 53). Spolemaskinen blev drevet af et særligt mindre vandhjul. Væverne fik spolerne med garnet udleveret gennem en lille lem ind til Spoleriet (s. 34).

Bygning 10: Gamle Tørrehus havde stråtag og lignede et tårn – det lå på bakken ud modstranden. Det blev taget ud afdrift 1880 (ns. 18 s.19).

Bygning 11: den gamle bygning hvor tømrer- og møllebyggerværkstedet varvæverlærlingenes kamre var ca. 1870-80Det lå langs bækken ved den gamle have (s. 20).

Bygning 12: Ved bækken lå det lille kalkstenshus hvor Nattevagten havde sit tilhold samt et par hundehuse af træ. Hundene var den gamle danske gule race (ns. 18 s. 21).

Bygning 13: Det nye Tørrehus var en træbygning på bakken mod stranden med gallerier (s. 22). Det må være opført ca. 1880, da det gamle blev taget ud af brug.

Bygning 14: Det store nye stenhus (ved siden af vaskeriet) på 2 etager der ca. 1880 blev opført til Den store Glitte (strygejern) der bestod af 2 valser drevet med damp (s. 24). Maskinen stod på 1.sal (ns. 40).

Bygning 15: Beværterhuset som blev drevet af Heinrich og Maren Apel (s. 27).

Bygning 16: Nye danske værksted opførtes 1884-85 ved siden af det engelske værksted og indviedes i 1886. Det afløste det gamle danske værksted [bygning 11] her vævedes bl.a. KongedugeneTømmerværkstedet lå på loftet af det nye danske værksted (s. 28, 43).

Fabrikken fik medaljer ved landsudstillingerne i 1872 og 1888, herefter gik det ned ad bakke (ns. 55).

Bygning 17: Sommerpensionat: mellem det røde hus og det gamle hvide hus på bakken blev der 1892 bygget en storspisestue af træ medveranda mod haven (s.43).

Området blev 1906 solgt til Frk. Suhr, Petersgård og alle bygningerne blev revet ned i 1924 (ns. 54 s. 93).