Køng Museum indeholder dels en afdeling med en permanent udstilling, som fortæller fabrikkens historie, dels en afdeling, som viser skiftende udstillinger af kunsthåndværk, ofte med hør som omdrejningspunkt.
Den permanente udstilling om Køng Fabrik fortæller historien om storkøbmand Niels Ryberg, som grundlagde fabrikken i slutningen af 1700-tallet. Den fortæller endvidere om fabrikkens virke igennem de godt 100 år, den eksisterede, om hørfabrikation og tekstilerne, og man kan se eksempler på fabrikkens mest eksklusive duge og servietter. Ældst er en damaskdug fra 1784, og blandt de yngste tekstiler er servietter vævet omkring år 1900 til kongeskibet Dannebrog.
De skiftende udstillinger præsenterer værker af forskellige kunsthåndværkere – først og fremmest tekstilkunstnere.
Vilkår for udstillende kunstnere.
36 håndklæder – fragmenter af en landbokultur
Tekstiludstilling af Susanne Nielsen
Udstillingen er en broderet fortælling om de store forandringer, der er sket i landbokulturen gennem 200 år.
En sjællandsk landsbyhistorie udfoldes ved hjælp af gamle bykort samt tekster om landsbyens udskiftning, der fandt sted i 1796.
En samling breve, skrevet i 1950´erne af kunstnerens mor, fortæller i detaljer om landhusmoderens arbejde. De udvalgte, broderede citater fra brevene omhandler slagtning, høst, roelugning, storvask, etablering af frysehus og meget mere.
Desuden er en række familiebilleder fra perioden 1903-2001 trykt i stort format på en del af håndklæderne.
De enkelte håndklæder repræsenterer en mangfoldighed af vævebindinger, kvaliteter og navnemærkninger. Fra ubrugte håndklæder til helt tyndslidte og hullede. Til sammen udgør de en underliggende fortælling i værket.
36 håndklæder – fragmenter af en landbokultur, dokumenterer en forsvunden kultur, men er samtidig et værk, hvor den enkelte kan spejle sine egne erindringer.
I denne opsætning indgår bidrag fra Køng Museum, Køng Sognearkiv samt private udlån.
Susanne Nielsen er uddannet væver fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding i 1983 samt hos væverne Jette Nevers og Anne Marie Egemose.
Hun har deltaget i en lang række udstillinger i ind- og udland, siden hun debuterede på Kunstnernes Sommerudstilling i 1986. Susanne Nielsen har senest deltaget på Textile Miniature 2026 på Galeria Umelka i Bratislava, Slovakiet.
Der blev optaget en video, hvor Susanne Nielsen fortæller om sin udstilling, da hun udstillede på Hørvævsmuseet. Vi har fået lov at vise den her. Klik på dette link. www.vimeo.com/957544157
Farmors hovedpudebetræk
Af Susanne Nielsen, væver
De sidste par år min farmor levede, sov hun nede i stuen, der var tæt pakket med møbler, så man måtte kante sig rundt. I sengen lå en hovedpude, hvis betræk var syet i engelsk broderi med en lidt for tyk tråd. Broderiet var ikke syet af farmor, og det var næppe syet af hendes kusine Marie fra Moseby på Falster. Marie var meget dygtig til at brodere, farmor kunne knap holde på en nål. Skulle hun sy noget eller foretage en reparation, rimpede hun stoffet nødtørftigt sammen.
Det særlige ved hovedpudebetrækket – faktisk var der to – var, at de overlevede en gårdbrand i Idestrup som det eneste. Farmor var gået ind i det røgfyldte, brændende stuehus, og så havde hun taget disse to pudebetræk og var gået eller løbet ud igen. Kort efter var stråtaget styrtet ned i et vanvittigt bål, og alt var flammer, gnister og røg, der kunne ses over hele Falster og til Østlolland. Først længe efter blev årsagen til branden opklaret. Farmor og farfars karl var pyroman. Pudebetrækkene lå mange år i en skuffe. Jeg gætter på, at farmor jævnligt trak skuffen ud, blev overvældet af fortid og traumatiske minder, hvorefter hun lukkede skuffen igen. Men de sidste år, hun levede, fandt hun betrækkene frem igen for at bruge dem. Hver aften lagde hun sit hoved på et stykke stof, der var fra tiden før branden. Hendes liv var delt i to; tiden før branden og tiden efter branden. Hvad skete der, når hun lagde hovedet på broderiet? Var det tiden før branden, der viste sig igen, eller var det den forfærdelige sommeraften, hvor gården på et par timer blev forvandlet til en rygende ruinhob? Hørte hun igen grisene i stalden skrige, da de blev flammernes bytte? Stod hun i natkjole afmægtig med børnenes hænder i sine? Og når hun faldt i søvn, hvilke drømme fremkaldte det broderede stof? De sidste år hun levede, talte hun oftere og oftere om branden. Som om historien ikke kun lå gemt i farmor, men også i broderiets tråde. At broderiet genoplivede traumerne.
Mor kunne godt have set de to pudebetræk og tænkt, at det var noget for mig. Men dengang så jeg noget andet. Når jeg besøgte farmor, så jeg det gulnede, nussede og fedtede hovedpudebetræk i hendes seng i stuen. Jeg så broderiet, der ikke var særlig fint udført. Så hvorfor egentlig gemme på det? I dag ville jeg se den traumatiske historie med branden der intet efterlod – kun disse to pudebetræk som farmor var gået ind i det brændende hus for at tage med ud. Jeg ville se den lavine af begivenheder, som branden medførte for familien. Jeg ville se den historie, som vi stadig fortæller hinanden 100 år efter. Jeg ville først og fremmest se, at tekstilet kan være noget andet, end det giver sig ud for. At den egentlige historie ikke er synlig for det blotte øje. At historien må fortælles for at blive synlig i tekstilet. Først der ville de gulnede pudebetræk få en værdi. Tung og skæbnesvanger. Og selv om de ikke eksisterer længere, så eksisterer de alligevel, fordi jeg har fortalt historien.
|
Min farmor, Dagmar Nielsen, fotograferet omkring 1910. Hun flyttede på plejehjem som 92-årig. |
Detalje vises herunder fra de udstillede broderede 36 håndklæder. Foto: Susanne Nielsen |
Langt hen ad vejen havde hun bestemt, hvem der skulle have hendes indbo. Møbler, porcelæn, billeder. Da min far og hans søstre havde delt indboet, var der stadig ting tilbage. Ting der ikke blev regnet for noget. Min mor gik en runde i huset, fandt noget som hun mente interesserede mig. Blandt andet et gammelt, hullet og slidt hørlagen, der havde ligget i bunden af farmors seng. Jeg klippede det slidte bort og fik øje på stoffets skønhed. Blev jeg også tilbudt de to pudebetræk? Jeg tror det, men jeg er ikke helt sikker. Erindringen kan skabe nogle små forskydninger, og jeg tror, den gør det her.
36 håndklæder
Susanne Nielsens udstilling, 36 håndklæder – fragmenter af en landbokultur kan ses på: Køng Museum
den 5. juni – 9. august 2026.
Udstillingen er en broderet fortælling om de store forandringer, der er sket i landbokulturen gennem 200 år. I denne opsætning indgår bidrag fra Køng Museum og Køng Sognearkiv, hvilket giver et nyt, lokalt perspektiv på værket.
I udstillingsperioden afholder Susanne Nielsen to foredrag med værkpræsentation samt introduktion til 1700-tallets landboreformer, hvor også forholdene i Køng bliver belyst.
Lørdag den 13. juni samt søndag den 9. august 2026. Begge dage kl. 14 – 16. Pris: 150 kr. der dækker entre til museet, foredrag samt kaffe/the med sødt.
Har man ikke set udstillingen, anbefales det at se den inden foredraget.
Tilmelding til foredrag: bodilmortensen@stofanet.dk Tlf.: 24623051
Køng Museum
Bygaden 27
Køng, 4750 Lundby
I uge 48 udstilles og sælges lokalt Kunsthåndværk.
Anne Hedeager
Se tidligere udstillinger og få en kunstoplevelse her