Referat af DSI Bestyrelsesmøde 23. sept. 2025

Bestyrelsesmøde 23.9.2025

  1. Hanne Tommerup-prisen uddeles d. 26.10. på sæsonens sidste åbningsdag. Karen Tommerup vil forestå uddelingen, og John vil også tale. Museet holder gratis åbent den dag.

Juleafslutningen for de aktive medlemmer bliver tirsdag d. 2.12, når også ”juleugen” er vel overstået. Hvordan julegaveværkstedsdagen d. 23. 11. og den flg. uge skal forme sig, vil fremgå af den nedsatte  gruppes arbejds- og aftalepapir. Lisbeth  har styr på logistikken og Bodil fremsender et vagtskema, som man kan skrive sig på.

 

  1. Det er først og fremmest med økonomien for øje at vi har udvidet åbningstiderne. Hen ad vejen kan vi nærme os andre museers åbningstider, f.eks ved kun at holde vinterlukket i december og januar. Men der er vi ikke endnu. Allervigtigst er det, at vi får tiltrukket nogle flere medarbejdere. Kommunens langtidsansatte behøver ikke at være en god løsning; men det kan det være.

 

  1. regnskabsføring er vi påtvunget medlemskab af ForeningsLet, hvilket koster os 371,25kr/mdr. Både Johnny og Bodil er frisk på det nye system. Kontooversigten bliver formaliseret således, at man hver måned kan følge med i alle museets forskellige indtægter og udgifter på både cafè, butik, entre og rundvisninger, driftsudgifter m.m.m.`s konti.

 

  1. Murermester Renè Skovgaard-Hansen fra Stege, som er kendt fra flere i museumsverdenen betroede opgaver står klar til at gå i gang med restaureringen af først spindeskolen og dernæst Mesterhuset. Han får dog først grønt lys efter Vordingborg kommune har vedtaget årets budget, så vi er sikre på at have pengene. – Mht.pasning af udeområdet har kommunen noget så fint og effektivt gået til et vildt brombærhegn og hækkene. – Fra næste år skal vi selv sørge for havearbejdet, idet vores driftstilskud bliver sat op til 219.000kr. Bodil har en idè til en, vi kan spørge om at passe haven. – Pludselig vil støttemedlemmerne blive inviteret til en arbejdsdag, fordi der skal gøres klar til håndværkere, først i spindeskolen og siden på museet.

 

  1. En bygningsarkitekt fra Slagelse, Martin Vestergård, har en vedligeholdelsesplan liggende klar til os. Slots-og Kulturstyrelsen kender ham, og John har talt med ham. Hvad han skal have for det, vides endnu ikke. – Jesper Herbert vil gerne aflevere papirerne fra tidligere istandsættelser på Køng Museum.

 

  1. Hjemmesiden: Bente har kontaktet Christoffer, som tidligere har været ansat af MSØD, som tidligere har været meget hjælpsom omkring de problemer, vi har. Han mener, vi sagtens kan få opfyldt vores nuværende behov, som hjemmesiden er skruet sammen. Vi behøver ikke have det så kompliceret som på Holmegård. Bente vil spørge om, om vi stadig skal betale til Simply.com?  Bodil vil spørge MSØD, om vi kan få en scanner, så vi kan kontrollere de MSØD-kort, som folk kommer med. Hvis de ikke er fornyet, bliver vi jo snydt.

 

  1. Netop i dag er jordvarmeanlægget i Spindeskolen brudt sammen. Bodil har sat fagfolk på opgaven.

 

  1. Næste års kunsthåndværkermarked bliver 31.5. 2026.

 

                                                                                                              Ref. Annelise

Herunder en udgave, der kan
læses på mobil tlf.:

Køng Museum

Bygaden 27, 4750 Lundby

CVR nr. 33 63 03 95

Åbent i 2025 fra 13. april til 26. oktober.

Åbent i uge 48 med salg af kunsthåndværk.