Vi afholder flere events i løbet af Køng Museums sæson, der er fra marts til sidst i oktober. 3 ferniseringer til at vise de 3 skiftende udstillinger, et kunsthåndværkermarked, det rullende hørværksted, hørsåning og høst af hør, julegaveværksted, Når museets åbningstid slutter sidst i oktober begynder det digitale museum at sende spændende Podcast, videoklip og forsætter med at afholde vævekurser i Spindeskolen i vinterhalvåret.
JUBILÆUM
Tirsdag d. 8. oktober 2024 har Køng Museum 25 års jubilæum.
Samtidig er det 250 år siden, at Køng Fabrik blev startet.
Dette fejres med et arrangement på Køng Museum. Læs mere i denne folder:
Hvis du er på en PC, så klik her for at se en større størrelse.
Følgende dage er de aktuelle udstillere til stede på museet:
Rikke Maagaard søndag d. 6. oktober kl. 12.30 - 15.
Johanne Høgh søndag d. 6. oktober kl. 12.30 - 15. samt fredag d. 4. oktober kl. 11 - 14.30
Følgende dage er væverne Lise Troensegaard og Niels Riff Andersen på museet, hvor de væver og fortæller om vævningens kunst:
Lørdag d. 10 august
Lørdag d. 14. september
Lørdag d. 28. september
Lørdag d. 12. oktober
Lørdag d. 26. oktober
Alle dage i museets åbningstid kl. 11 - 16
Hørren står nu i september-solen
Køng Museums hørgruppe kom et skridt videre og tættere på de bløde spindetråde – gæster og frivillige fik rusket hørren – næste opgave er at knevle
Gæster og Køng Museums hørgruppe har nu fået rusket hørren, dvs. trukket stænglerne op med rode.
De lange hørstængler er nu bundtet i neg, 31 i alt blev det til i år. Negene er stillet op ad en sydvendt væg på Hospitalet i Køng.
Her skal hørren stå og slikke september-sol, nyde vind og vejr, og når det er tid, skal hør-gruppen knevle.
Det betyder, at frøkapslerne skal skilles fra stænglerne, så der er frø til næste år.
Arealet bag ved Hospitalet i Køng ligner måske lidt et morads, vil nogen synes.
De tidligere års bede har nemlig fået lov at leve deres eget liv og vokse sig højere.
Køng Museums Støtteforening håber, at udendørs-teamet fra Vordingborg Kommune, som i forvejen står for vedligeholdelse af museets udendørs-arealer, vil hjælpe med at slå de høje bede bag ved Hospitalet.
Vejret bestemmer
Vind og vejr bestemmer, hvornår stænglerne har stået nok til ”tørre”.
Så skal stænglerne rødnes / rådnes – det betyder, at negene skal lægges på jorden, så vil sol, vand og jord berede stænglerne, så man kommer endnu tættere på spindetrådene.
Efter rødningen skal hørgruppen så i gang med at bryde, skætte og hegle, så man omsider kommer frem til, at spindepigen kan få hørtråde at spinde af.
Er du interesseret i at se, hvornår og hvordan man knevler, så hold øje med aviserne og Køng Museums hjemmeside, www.koengmuseum.dk
Vil du være med i den frivillige hørgruppe, er du velkommen til at kontakte Maj-Britt Jensen, 51 72 81 71, Hanne Martini Jensen, 50 99 18 32, eller Helle Judith Thomasen, 40 77 68 93.
Ruske 3:
Hanne Martini Jensen (tv) og Maj-Britt Jensen er her i gang med at berede hør foran Køng Museum. Foto: Helle Judith Thomasen.
Ruske 5:
Maj-Britt Jensen fra den frivillige hørgruppe i Køng Museums Støtteforening rusker hørren, dvs. trækker hørren op med rode. Foto: Helle Judith Thomasen.
Ruske 4:
Hørren er bundtet i neg, i alt 31 blev det til i år. Negene er stillet op ad en væg ved Hospitalet, som Maj-Britt Jensen står ved. De skal nu slikke september-sol, nyde fugt og vind, indtil det er tid til næste arbejdsopgave. Foto: Helle Judith Thomasen.
Frivillige er i gang med at fremstille Køng Nisser. De mødes hver torsdag kl. 10 - 14 på Køng Museum. Læs mere her.
Årets sidste udstilling er åben. Se mere under udstillinger.