Øbjerggaards Hospitals protokol 1806-1912
Rekonstruktion efter notater udført af
Margit Baad Pedersen 1975
(af Per Ole Schovsbo januar 2015)
Protokollen skal føres af fuldmægtigen ved Øbjerggård gods, når ejeren selv er forhindret. Den bliver af mig som stifter pagineret, gennemdraget og forseglet 1796 Niels Ryberg
[oprindelige indhold ifølge fundatsens § 10]:
a. Fundatsens fulde ordlyd af 15. juni 1796 med allernådigste kongelige approbation [bevaret].
b. Alle indlagte lemmers fulde navn, alder, fødested og helbreds tilstand, tinden for ankomst, udgang eller død – hvilket også skal gælde for forældreløse børn som er indlagt til pleje (§5) og de syge som af gård og gods uden at være lemmer af hospitalet indlægges til kur på sygestuen [delvist bevaret].
c. Alt hvad et lem medbringer til hospitalet og ved afgang (§6) eller død indbringer ved auktion hvorfra regnes begravelsesomkostninger. Overskuddet lægges i hospitalets kasse (§4 og §7). Er der underskud skal den afdødes plads så ledig indtil underskuddet er indhentet [ikke bevaret].
d. Hvad et hospitalslem måtte tilfalde i arv og hvad deraf nedlægges i hospitalets kasse [ikke bevaret].
e. Hvad der er i en blok som sættes ved indgangen til hospitalet og hvad der på anden måde skænkes hospitalet nedlægges i hospitalskassen [ikke bevaret].
f. Udbetaling til hver af de fastsatte terminer samt lemmernes antal såvel som leverancen af den fastsatte mængde brændsel [ikke bevaret].
g. Samlet regnskab for hospitalskassen udarbejdet ved hvert årets udgang, med statusopgørelse (efter bestemmelserne i fundatsens § 11) [delvist bevaret].
[Det er tænkeligt at hospitalet endnu er en mild stiftelse – da det ikke har været muligt at finde tidspunktet for stiftelsens nedlæggelse. Da hospitalet ikke længer kunne anvendes til boligformål, har Rosenfeldt gods derfor øjensynligt via hævd erhvervet ejer- og brugsret. Køng sognekommunes fattiggård opføres 1868 (afløste fattighusene) og loven om en solidarisk sygeforsikring (sygekasse) kom i 1893. Efter lemmernes indflytningsår; ca fødeår er beregnet efter opgivet alder ved indlæggelsen. Der skelnes imellem indlæggelse på grund af sygdom og opnåelse af plads som stiftelsesberettiget hospitalslem (i modsætning til fattiglem) på grund af lang og tro tjeneste på Øbjerggård og i visse tilfælde også på fabrikken. Børn af forældreløse omtales kun i få tilfælde. Alle 10 pladser i hospitalet er stort set optaget fra 1794-1912, og der er flere tilfælde hvor hospitalet lejer lejligheder/værelser ud mod betaling – ligesom fællesstuen i en periode anvendes som ligkapel for Køng Kirke. Tilførte oplysninger fra folketællinger i firkantet parentes].
Restaureret protokol:
[alle oplysninger i firkantet parentes uden referencer er tolkninger eller oplysninger fra Margit Baads notater. Oplysninger fra fx folketællinger har referencen: F-årstal].
1. Fundatsens fulde ordlyd af 15. juni 1796 med allernådigste kongelige approbation.
2. Alle indlagte lemmers fulde navn, alder, fødested og helbreds tilstand, tiden for ankomst, udgang eller død – hvilket også skal gælde for forældreløse børn som er indlagt til pleje (§5) og de syge som af gård og gods uden at være lemmer af hospitalet indlægges til kur på sygestuen.
[Sammenlignes protokollens personoplysninger med folketællingerne [F-xxxx] viser der sig et broget billede:]
1794: Ane Nielsdatter fra Køng, født ca 1727 døde 1797, enke efter husfæster i Køng Ole Nielsen.
1794: Maren Mortensdatter, født ca 1732, enke efter Hans Mortensen i Baarse Maren flyttede ind med sine 3 børnebørn. Hun var egentlig ikke fra godset Ø. men da børnenes afdøde forældre var fra Køng, fik hun dispensation. Maren døde 2.6. 1807 [F-1801: OK].
1794: Kirsten Jensdatter, født i Hammer ca 1744, enke efter Laurs Hansen, husfæster i Ring. Kirsten døde i 1831 [F-1801: Kirsten Andersdatter født 1743 – er det den samme person?].
1794: Hans Vincentsen, tidligere gårdmand i Ring, født ca 1734, døde 1804 [F-1801: Hans Winzentzen enkemand født 1731].
1794: Madame Bedsted Fuglsdatter fra Fredensborg født ca 1729, enke efter degn Bedsted i Køng. Madame flyttede fra hospitalet 1802 [F-1801: Antonette Fugl, født 1728].
1794: ægteparret: Ole Pedersen husfæster fra Ring ”begge til 10 [rdl] Aarlig”. Han døde 1797. Enken Lisbeth Ole Pedersen, født ca 1731, døde 3.4. 1810 [F-1801: Lisbeth Larsdatter, født 1728].
1796: Jens Falster, ungkarl, vides ej hvorfra, i mange år inderste i byen. Født ca 1726, døde 1799.
1797: Birthe Rasmusdatter fra Præstø, enke efter husfæster Jens Madsen. Birthe var født ca 1737, døde 3.9. 1810 [F-1801: Birthe Jensdatter, født 1737 – samme person ?].
1798: Ana Hansdatter: enke efter Ole Madsen i Køng, født ca 1740. Død ? [F-1801: Ane Rasmusdatter frødt 1839 – samme person ?].
1799: Maren Hansdatter fra Køng, født ca 1740, enke efter husfæster i Ring Laurs Jespersen. Maren døde 10.7. 1809 [F-1801: Maren født 1734].
1800: Peder Tyrring, husfæster og siden natvægter i Køng, født ca 1730, døde 1805 [F-1801: Peter Christensen, enkemand, født 1732].
1800: Madame Brengstrup født Holsteen, født i Vordingborg ca 1750, enke efter hendes sidste mand contoleur Brengstrup i Rødby på Lolland. Madame har i en del år været ”Spinde Lærerske” i Køng og fik derfor tilladelse til at flytte fra hospitalet med sine ejendele, eller lade sine børn arve. Madame døde 20.10. 1824 [F-1801: Idege Holsteen, født 1745 sammen med datteren Mette Brenstrup født 1783].
1803: Johanne Nielsdatter, enke efter husfæster Christian Johansen i Køng. Johanne er født ca 1743 og døde 3.3. 1811.
1805: Judith Sørensdatter fra Præstø, enke efter Erland Pedersen på Svinø. Judith er født ca 1736 og har i mange år tjent i Køng Læseskole og har derfor fået tilladelse til at flytte ind. Judith døde 9.12. 1807.
1805: Birthe Pedersdatter, enke efter Peder Erichsen, husfæster i Køng. Birthe er født ca 1749 og døde 24.2. 1820.
1808: Karen Jens Biørns Datter, enke efter husfæster Hans Pedersen i Hovmarken. Karen døde 1823.
1808: Dorthea Catherina Jansen, enke efter forvalter Holsteen. Dorthea døde 1823.
1810: Karen Thorkild Vævers enke i Køng døde 1819.
1811: Gjertrud Nielsdatter, født i Kastrup 1751, anbefalet af præsten – ingen fra godset Ø. havde meldt sig. Gjertrud døde 1822.
1815: ægteparret Bernth Thomsen fra Næstved. I mange år skomager i Køng. Han døde 1818 og enken der blev boende var formentlig var Amalie Møller der døde i 1827.
1815: Birthe Peder Andersen, smedens enke i Køng. Hun døde 1823 og hendes ejendele var takseret til 149 rdl. spec.
1820: Marie Jensdatter fra Knudsby [ved Vordingborg] enke efter Anders Pedersen, husfæster i Køng. Hun døde 1841 [F-1834: født 1742; F-1840: født 1755!].
1820: Ellen Knudsdatter fra Lundby, enke efter væver Peder Olsen i Køng. Hun døde 1843 [F-1834: født 1764, i hospitalet sammen med datterbarnet Karen Pedersdatter født 1819; F-1840: OK].
1823: ægteparret Anders Nielsen tidl. skytte og Christina Nielsen tidl. spindelærerinde (hun ved ikke hvor gammel hun er!). Hun er datter af den for mange år siden her værende kromand og skytte Weierslev. Anders døde 1831 og Christina 1836 [F-1834: Christina er født 1767].
1823: ægteparret Peder Hemmingsen, husfæster i Hovmarken i nogle år gårdmand i Ring. Siden i mange år vægter ved fabrikken. Hans kone Karen Andersdatter, datter af afdøde klokker Anders Hemmingsen. Peder døde 1829 og Karen 1828.
18xx: Anna Glader der døde i 1825.
1827: ægteparret Ane Rasmusdatter gift med Hemming Hansen væver. Ane døde 1856 og Hemming 1836 [F-1834: Ane er født 1781 og Hemming er født 1771; F-1840: Ane er født 1779!; F-1845: OK; F-1850: OK].
1827: Bodil Hansdatter, enke efter skovfoged ved Lunden Rasmus Knudsen. Bodil er født i Ring ca 1770 og døde 1830. Hendes ejendele blev registreret.
1829: Gertrud Andersdatter født i Køng, enke efter gårdmand og sidst indsidder Peder Hansen Holsen. [F-1834: Gertrud er født 1749; F-1840: OK].
1829: Ane Nielsdatter født i Nilløse ved Sorø, enke efter husfæster Mads Jensen Køng. Ane døde 1832.
1831: Maren Pedersdatter enke efter husfæster i Hovmarken Hans Jørgensen. Maren døde 1857 [F-1834: Maren er født 1770; F-1840: OK; F-1845: OK; F-1850: OK].
1832: ægteparret Karen Axelsen [fejl for Axelsdatter?] født i Bakkebølle ca 1771 og gift med væver og husmand Jens Christensen født i Køng ca 1772 og døde 1833. Karen døde 1858. Deres ejendele er registreret [F-1834: Karen Axelsdatter er født 1774; i hospitalet sammen med datterbarnet Karen Hansdatter født 1827; F-1840: Karen er født 1774; F 1845: Karen er født 1771! F-1850: OK].
1832: Maren Nielsdatter, enke efter husfæster på hovmarken Svend Ingvardsen. Maren døde 1833. Ejendelene er registreret.
1833: Maren Nielsdatter født 1778 på Svinø, enke efter husfæster i Køng Peder Nielsen. Maren led af brystsyge og døde 1840. Hendes ejendele er registreret [F-1834: Maren er født 1778; F-1840: OK].
1834: Johanne Hemmingsdatter født i Ring 1773 enke efter husfæster Niels Pedersen i hovmarken. Johanne døde 1848 [F-1840: Johanne født 1772; F-1845: Johanne født 1774].
1836: ægteparret Johan Christopher Mikael Langenhan født i Arenstau [?] i Tyskland 1773 og Maren Andersdatter født i Lundby 1769 og lider af brystsyge. Johan døde i 1844 og Maren i 1852. Deres ejendele er registreret [F-1840: Johan Langenhan født 1770; Maren Andreasdatter er født 1768; F-1845: Maren Andersdatter født 1768; F-1850: OK].
1840: Cathrine Pedersdatter født i Ring ca 1783, enke efter Niels Jensen på Køng Hovmark. De sidste år havde hun opholdt sig hos sin gifte datter for at få bedre pleje og kost. Cathrine døde 1875 [F-1845: Cathrine er født 1784; F-1850: OK; F-1860: OK].
1840: Marie Lavsdatter født på Svinø 1770. Enke efter husfæster i Køng by, Anders Erlandsen. Marie døde 1857. Hendes ejendele er registreret [F-1845: Marie Larsdatter født 1770 ; F-1850: OK].
[1840-42: Rasmus Nielsen er ikke hospitalslem men lejer sig ind i sygestuen: F-1845: Rasmus Nielsen, enkemand født 1790].
1841: Bolette Sørensdatter født i Køng by ca 1783, enke efter skovbetjent Hans Toft. Bolette døde 1854 [F-1845: Bolette Kirstine Sørensdatter født 1784; F-1850: OK].
1843: Marie Christiansdatter født ca 1788, enke efter Hans Hansen i Teglovnshuset [fæsteprotokollen nr. 278]. Ejendelene er registreret. Marie døde 1854 [F-1845: født 1790; F-1850: OK].
1844: Manine Andersdatter, født ca 1781, enke efter indsidder Peder Jensen i Køng. Ejendelene registreret. Manine døde 1848 [F-1845: født 1783].
1849: ægteparret Ole Nielsen, født ca 1778 i Udby, tidligere husfæster i Køng. Oles kone Sidse Pedersdatter født 1780, indlagdes på hospitalet 1.1. 1853 og døde 1868. Ole selv døde 23.2. 1853 [F-1850: Ole er født 1778, Sidse er født 1780; F-1860: OK].
1849: Mads Bertelsen, født ca 1773 i Ring, tidligere husfæster i Køng. Mads døde 1861 [F-1850: født 1773; F-1860: OK].
1853: ægteparret Niels Hansen (Niels Hebo) født ca 1781 i Køng, forhen husfæster i Køng døde i 1865. Hans kone Kirsten Yttesdatter født ca 1773 flyttede ind i 1854 og døde i 1862 [F-1860: Niels er født 1782, Kirsten er født 1776!].
1854: ægteparret Georg Apel født ca 1783 døde 1863. Hans kone Ane Pedersdatter flyttede ind i 1857. Anne døde 1861 [F-1860: Ane født 1781].
1857: Margrethe Pedersdatter født ca 1789 i Lundby, enke efter Ingvard Olsen. Ejendele registreret. [F-1860: OK]. På grund af drikfældighed blev Margrethe overflyttet til Fattiggården [opført 1868] i 1874 hvor hun døde i 1877. Fattigvæsnet kan hæve hendes årlige understøttelse fra hospitalet [opr. 10 rdl.]
1858: ægteparret Peder Hansen født i Snesere ca 1789, indlagt 1.1. 1858, tidligere husfæster i Køng. Han døde 1861. Konen var Karen Andersdatter født ca 1792, indlagt 1.7. 1858 [F-1860: Peder født 1789, Karen Andreasdatter født 1794].
1861: Ane Sørensdatter (døde inden indflytningen), enke efter Ole Rasmussen, husmand og klokker i Køng. Ejendelene registreret.
1861: Karen Nielsdatter, enke efter indsidder og væver Peder Nielsen, Køng. Karen er født i Vester Egesborg ca 1803. Karen døde 1889 [Karen har betalt husleje til hospitalet 1855-61, hvor hun optages som hospitalslem] [E-1880: Karen Nielsen, enke født 1808].
1862: ægteparret Jens Andersen født i København ca 1800, tidligere huslejer i Køng, flyttede ind 1.7. 1862 og døde i 1870. Konen var Inger Hansdatter født i Hammer, flyttede ind 1.7. 1863. Hun døde 1884 og efterlader sig i kontanter 120 kr og en sparekassebog med 527,23 kr i Køng Sogns Sparekasse. Hendes efterladenskaber indbringer 62,27 kr. Hun bliver i regnskaberne kaldet Inger Jens Andersen eller Inger Staldkarl [F-1880: Enger Hansen enke født 1819].
1862: ægteparret Ole Hemmingsen, husfæster i Køng født på Kostræde Banker ca 1803 og døde 1876. Hustru var Lisbeth Nielsdatter født i Sallerup ca 1812.
18xx: Ane Ole Hemmingsen, der døde 1884 [??]. [F-1880: Ane Nielsen, enke, født 1812 er det samme person ?].
1866: Mette Jensdatter, indsidderske i Køng, født i Nestelsø sogn ca 1801. I regnskabet 1876 kaldes hun Mette Kjøng og i 1882: Mette Hans Kjøng. Hun døde 1883 [og har formentlig været gift med Hans Kjøng der lejer hus 1. marts 1849 af Ø. gods – fæsteprotokollen nr. 300] [F-1880: Mette Jensen, enke, født 1802].
1868: Ane Hansdatter, enke efter væver Niels Johansen, Køng, født ca 1806 i Køng. Hun døde 1873.
1872: Jens Pedersen, skovfoged på Øbjerggård, født i Ring ca 1802. Han døde 1878 og omtales i regnskaberne som Jens Ring.
1873: Karen Hans Pedersen, enke efter husmand og hørhegler Hans Pedersen. Hun døde 1879.
1875: Maren Lars Andersen, enke efter væver Lars Andersen. Hun døde 1883 [F-1880: Maren Pedersen, enke, født 1812 – er det den samme person ?].
1875: ægteparret Kirstine Rasmusdatter af Køng gift med indsidder Johan Schrøder fra Altona der bor i Øbjerggårds skovfogedhus [?]. I 26 år var hun ”tjenerinde” på Øbjerggård. Hun døde 1877. Johan Schrøder flytter 1875 ind i hospitalet på Margrethe Ingvardsens plads [muligvis fejl for Margrethe Pedersdatter, der 1874 blev overført til Køng fattiggård] og bliver lem i hospitalet i 1877 men flytter til Altona 1878.
1876: Karen Niels Rasmussen, enke efter væver Niels Rasmussen Bødker. Hun døde 1894. [F-1880: Karen Sofie Pedersen, enke, født 1813 – er det samme person?].
1877: Maren Jørgensen, enke efter opsynsmand på Øbjerggårds mosepart, Jørgen Hansen. Hun døde 1896 [F-1880: Maren Hansen, enke, født 1816].
1878: ægteparret Christen Rasmussen af Køng tidligere fæster i Køng by og hustruen Johanne Pedersdatter af Kostræde Banker. Han døde i 1889 og hun i 1910 [F-1880: Christina Rasmussen, født 1808 og Johan Pedersen født 1820 – er det de samme personer?] [F-1906: Johanne Pedersen, enke født 1818].
1881: ægteparret Væver Jens Jørgensen af Køng og kone. Men der er foreløbigt kun plads til konen xxxxx og han døde [uden at komme i hospitalet ?] i 1890. Konen døde 1894.
1883: Lisbeth Rasmus Nielsen af Øbjerggårds ledvogterhus [Kyllebækhuset ?]. Hun døde i 1904.
1886: Maren Hansen, ugift, har i en lang årrække boet i Køng, født ca 1821. Hun døde i 1900.
1886: Karen Marie Hansen født ca 1823 enke efter husmand Peder Jørgensen af Køng [F-1906: Karen Marie Jørgensen, enke, født 1823].
1890: Mette Kirstine Olsdatter født ca 1829 gift med bødker Jens Christian Jensen af Vejlebro. Hun døde 1906.
1890: Kirsten Larsdatter, født ca 1828 enke efter parcellist Niels Didriksen af Køng.
1894: ægteparret Johan Christian Christophersen født ca 1827 og hustru Ane Christensen af Køng Barakker [?] født ca 1825. Hun [?]døde 1900.
1897: Sidse Marie Jacobsen af Køng Banker født 24.6. 1827, enke efter husmand Ole Olsen. Hun døde 1912 [F-1906: Marie Olsen, enke født 1828].
1901: ægteparret Jacob Lund Madsen født 15.2. 1840 og hustruen Karen Andreasen af Køng Barakker født 8.9. 1845 [F-1906: Jakob er født 1840, Karen født 1845].
1906: indsidder Jens Olsen, født 1834 og hustruen Maren Sophie Jensen født 1853.
1907: (Ane) Kirstine Pedersen født 1850, døde 1909. Havde en pige boende [?].
xxxx: Jens Larsen, døde 1908.
1912: Caroline Larsen, enke, født 1862.
Slut
3. Lemmernes ind- og udgang:
1807: 2 lemmer døde: ingen har meldt sig til de ledige pladser.
1808: Ingen døde. 2 nye (den ene ei indlemmet) ingen registrering af ejendele.
1809: 1 dør, 1 ny, ingen registrering af ejendele. Den nye er den af de to der fik plads i 1808 [?]. 2 melder sig som ansøgere, bla. Thorkild Vævers enke i Køng [der flyttede ind i 1810 og døde 1819].
1810: 2 lemmer døde, Thorkild Vævers enke er indflyttet som nyt lem. Ingen registrering af ejendele.
1811: 1 dør, 1 ny. Ingen registrering af ejendele.
1812: Ingen døde. En har meldt sig og får pladsen, når hun afstår sin afdøde mands fæstehus.
1813: Ingen døde. Et ægtepar flytter ind. Ingen registrering af deres ejendele.
1814: Ingen døde. Det er lovet Peder Andersen, smeds enke at hun må flytte ind når hun vil.
1815: Smedens enke flytter ind.
1816: Ingen døde, ingen ansøgere.
1817: do.
1818: 1 dør, ingen ansøgere.
1819: Væverens enke dør. Konen der fik lovning i 1812 melder sig igen.
1820: Konen der fik lovning i 1812 frafalder. 1 dør, 2 nye flytter ind bl.a. en væverenke [Ellen Knudsdatter fra Lundby]. Ingen registrering af ejendele.
1821: Ingen døde. Ingen ansøgere.
1822: 1 dør. Endnu ingen ansøgere.
1823: 2 døde. 2 ægtepar flytter ind. Deres ejendele registreres. Den ene husbond er tidligere vægter ved fabrikken.
1824: 1 dør.
1825: 1 dør.
1826: Intet.
1827: 1 nyt lem [Bodil Hansdatter] skovfogedens enke. Ejendele registreret.
1828: 2 døde og Hemming Hansen og hans kone [Ane Rasmusdatter] flytter ind. Deres ejendele registreres.
1829: 2 nye lemmer. Deres ejendele registreres.
1830: 1 dør.
1831: 1 dør. 1 nyt lem. Ejendele registreres.
1832: 1 dør, 3 nye lemmer.
1833: 2 døde, 1 nyt lem. Ejendele registreres.
1834: 1 nyt lem. Ejendele registreres. Kommissionen lover væver Ole Rasmussen plads i hospitalet, når nogen dør – og efter ham væversvend og husmand Jens Hansen og hustru [ingen af de nævnte er nævnt som lemmer i hospitalet].
1835: Intet.
1836: 2 døde. Væver Langenhan og kone bevilges plads på grund af alder og svagelighed. Ejendele registreres.
1840: 2 døde. 2 nye: Anders Erlandsens enke og endnu en enke [Cathrine Pedersdatter]. Deres ejendele registreres.
1841: 1 dør og 1 nyt lem. Ejendele registreres.
1842: intet
1843: 1 dør, 1 nyt lem. Ejendele registreres.
1844: 1 dør, 1 nyt lem: Manine Andersdatter [døde 1848].
1845: Intet.
1846: Intet.
1847: 10.1. : Husfæster Mads Bertelsen og hustru Bodil Nielsdatter loves plads første givne lejlighed – de har skrevet testamenter til fordel for hospitalet.
1848: 2 døde. Mads Bertelsens kone dør [ikke indlagt på hospitalet] – begravelsen betales af hospitalet.
1849: 2 nye lemmer den ene er Mads Bertelsen [den anden er Ole Nielsen der døde 1853 samme år som hans kone Sidse Pedersdatter indlægges på hospitalet].
1852: Maren Langenhan døde.
1853: I 1853 vurderer Hans Larsen ikke længere [værdien af lemmernes ejendele ?].
1 dør [Ole Nielsen]. 1 nyt lem 1.7. 1953: Niels Hansen – hans kone [Kirsten Yttesdatter] flyttede ind i 1.7. 1854.
1854: Georg Apel flytter ind (hans kone kommer først på hospitalet 1.1. 1857).
2 døde.
1857: 1 ny [Margrethe Pedersdatter]. Ejendelene registreret.
1858: 1 ny [ 1.1.1858 Peder Hansen – 1.7. 1858 kommer også hans kone: [Karen Andersdatter]. Ejendelene registreres.
1862: 2 nye [ægteparret Jens Andersen og Inger Hansdatter] og 2 nye [ægteparret Ole Hemmingsen og Lisbeth Nielsdatter].
Fra 1862 bor [Johan] Schrøder (lærer og regnskabsfører) i en lejlighed i hospitalet – han betaler 20 rdl/år i leje men fritages for lejen i 1866, betaler igen i 1867 og fritages helt fra 1868 [muligvis fordi han flytter til Øbjerggårds skovefogedhus]. Det oplyses at han flytter ind i Margrethe Pedersdatters lejlighed i hospitalet 1875 [Margrethe Pedersdatter flyttede til fattiggården på grund af drikfældighed og hendes bidrag overgik til fattigvæsnet indtil hun døde i 1877] og bliver lem i hospitalet 1877 og flytter til Altona 1878. [Den lidt indviklede historie skyldes formentlig at konen optages som lem i 1875, samtidigt med at Johan Schrøder fik Margrethe Pedersdatters, og derfor ikke modtog understøttelse fra Hospitalet før han blev fuldgyldigt lem i 1877].
1863 ”Jørgen eller Georg Apel” dør.
1864: intet.
1865: 1 død [Niels Hansen].
1866: Intet.
1867: Intet.
1868: 1 ny [Ane Hansdatter].
1869: Intet
1870: 1 dør [Jens Andersen].
1871: Intet.
1872: 1 ny [Jens Pedersen].
1873: [1 ny: Karen Hans Pedersen].
1874: Intet.
1875: 2 (3) nye: [ægteparret Kirsten Rasmussen og Johan Schrøder – se 1862 og Maren Lars Andersen]. 2 døde.
1876: [1 ny: Karen Niels Rasmussen].
1877: 2 døde, 2 nye.
1878: 1 dør, 1 flytter og 1 ny.
1881: 1 ny: væver Jens Jørgensens kone.
1882: herfra noterede Margit ikke flere døde mm.
4. Udgifter til bygningsreparationer, drift, mv.
[Til forklaring af hospitalets bygningshistorie knytter sig især beskrivelsen i taksationen 1825:
p. Kiøngs Hospital
En Grund Muuret Bygning med steen Tag,
Beliggende i Sønder og Nor, 11 Fag lang 15 all
Dyb, indrettet til stuer, Kammere, Kiøkke-
ner og Gang, aftrukne Vægge og gibsede
lofter, Bræde Gulve i Værelserne, men
steen Gulv i Gang og Kiøkner, Sprose Vin-
duer, og sammen Pløyede Dørre, En Trap-
pe til loftet, 2de Skorsteens Piber udaf
Taget hvori er anbragt 6 Skorsteener
6 Bielægger Kakkelovner, og en Vindoven
a Faget 160 Rdl 1760
Hospitalets Tørvehuus i Sønder og Nor,
6 Fag langt 9 all Dyb, Muur og Bin-
dingsværk med steen Tag, Bræde loft,
over 3 Fag, samt Dørre af Fag 30 Rdl 180].
1848: 6.6. Landinspektør Henckel for et situationskort af vænget forskudsvis 10-1-12.
21.6. Niels Mortensen, arbejdsløn for at lægge 7 gulve 232 kvadrat alen à 10 rdl 24-16 sk.
Købmand Dikel for 12 tylvter brædder 60 rdl.
1849: Kromand Petersen leverer kalk [til kalkning af hospitalet ?]
1850: Mads Bertelsen tjener 1-3-3 ved grøftegravning [for hospitalet ?]
Der indsættes [4?] nye døre i hospitalet til gade og have.
Der lægges ny brolægning [hvor ?].
1851: Mads Bertelsen tjener for arbejde ved hospitalet 1-0-12.
Der lægges nyt loft over hospitalet. Skillerummene [på loftet skal derfor] nedtages og igen opsættes for 19-3-7.
1853: Mads Bertelsen tjener 5.10. 1853 [ved arbejde for hospitalet] 1-1-0.
Hørmester Jensen tjener 31.12. 1853 [ved arbejde for hospitalet] 6-4-2-
Et avertissement i Næstved Avis 31.12. 1853 [kostede] 0-3-8.
1854: Christian Nielsen for åreladning [?] og for lærred til skjorter tril Mads Bertelsen: 3-1-0.
Et avertissement i Næstved Avis 18.12. 1854.
1855: Mads Bertelsen efter bilag 1 mk.
1856: Hugger Hans Larsen køber 9 fag gamle vinduer for 9 rdl.
Et avertissement i Næstved Avis 12.1. 1856.
April: Snedker Rosenbeck for 9 fag [nye] vinduer a 6 rdl.
1857: Væver Niels Rasmussen og Lars Andersen for at læske 5 tdr kalk.
1858: Nyt brøndværk mm til brønden.
1863: Jernstøber Petersen for tagvinduer 13 rdl.
1866: 11.12.: Væver Niels Rasmussen for leje af kakkelovn til november 4 mk.
1873: Ny regnskabsfører (indtil nu er reparationernes art ikke specificeret).
1874: 3 nye skorstenspiber og taget understrøget.
1875: Nyt brøndværk, alle døre repareret.
1876: Gavllejlighederne både mod nord og syd er fugtige, gulvene rådne, og gulvene nærmest gavlen [er] møre. De 2 nordre lejligheder blev taget under behandling: ”Gulvene bleve brækkede op, ½ Steens Muur paa Kant af brændte Steen blev opført 2 Tommer fra Gavlens Ydermuur, der blev forsynet med 3 Rader Drainrør i forskellige Høide. Gulvet blev samtidig med nye Underliggere hævet ½ Alen. Gulv og Vægge ere herved blevne tørre og Leilighederne meget lune”. Mursten fra Lundby teglværk.
1879: Gulvenes hævning [i] to stuer og hule vægge muret i den ene gavl [mod nord er] fuldendt. ”Sat 11 nye Sparrekobbel i, en ny Sparre [ved her gavl] forandre Skraavalmen []til opstående Gavle, omlægge Taget med nye Lægter mm. Tagstenene renset og nedtage 6 gamle 90 aarige Skorstene, rense Pladsen til 6 nye 9” Kamine med Stoleværk mm: 12 Kamindøre [renselemme] til de nye Skorstene.”
1880: For at hvidte og farve hospitalet ud- og indvendigt xxxx rdl og for okker og kønrøg xxx rdl. Ny brønd sat.
1882: Ny brøndvinde.
1884: For en ny rørkakkelovn, hvori tillige kan koges 37 kr
1886: En kakkelovn til hospitalet 37,20 kr.
1887: En galvaniseret jernspand til retiraden 6 kr.
1890: Solgt en gammel kakkelovn 3,56 kr.
1891: Hermansens Sønners regning angående Komfure 80 øre.
1893: Tørvehuset istandsat (af en tømrer) 320,66 kr.
Et komfur 7,50 kr.
1894: Et komfur 7,50kr.
1897: Hermansens Sønner for en ovn 32 kr.
1899: 1 jernpumpe med rør.
1903: Første gang købt 1 td kul (hos købmand Harrekilde) 3 kr.
1904: Kul for 6 kr.
Regning fra Køng Købmandshandel 56,16 kr.
Slut
5. Lejeindtægter, formue, mv.
1836: Hospitalets sygestue udlejes 31.12. 1836 for 1 år for 6 rdl.
1837: Klingberg udlejer sygestuen i 1 år for 6 rdl.
1838: Ingen udlejning af sygestuen.
1839: Udlejning af sygestuen i ½ år for 3 rdl.
1840: Rasmus Nielsen betalt husleje af sygestuen 1.5. 1839 – 1.5. 1840: 6 rdl.
1841: Rasmus Nielsen leje af sygestuen til 1.5. 1841: 6 rdl.
1842: Rasmus Nielsen leje af sygestuen til 1.5. 1842: 6 rdl.
1855: husleje for ½ + ½ år af [væver] Peder Nielsens enke [Karen Nielsdatter]: 2 x 2 rdl [hun betaler husleje indtil indlæggelsen i 1861]
1856: Væver Peder Nielsens enke betaler husleje for ½ + ½ år: 2 x 2 rdl.
1857: Væver Peder Nielsens enke betaler husleje 2 x 2 rdl.
1857: Nu vurderer husmand og væver Christen Pedersen [værdien af lemmernes ejendele].
Understøttelsen [til lemmerne] forhøjes fra 22 til 24 rdl årligt.
Der købes 2 dyner og 1 pude hos en gårdmand til Karen Axelsdatter [indlagt 1832] for 14 rdl.
1858: Væver Peder Nielsens enke betaler husleje 2 x 2 rdl.
1859: Væver Peder Nielsens enke betaler husleje 2 x 2 rdl.
1860: Væver Peder Nielsens enke betaler husleje 2 x 2 rdl.
1861: Væver Peder Nielsens enke betaler ½ års husleje 2 rdl.
(fra dette år bliver hun lem i hospitalet).
1876: [Løn] til tidligere ”Væveren” for at bære [lig] til graven [på kirkegården] xxx rdl. [Margit Baad mener at det kan være væver Christen Pedersen der andetsteds omtales som klokker]. [Christen Pedersen fæster på livstid Køng Kirkemark ved Køng Kirke nyt opførte hus i 1848 – fæsteprotokollen nr. 306].
1878: der omtales en ligstue i hospitalet [det er fællesstuen der i en periode fungerede som kirkens ligkapel].
1885: Hospitalets formue er nu nået over 16.000 kr. Buchwald ophører med at betale det årlige bidrag fra Øbjerggård på 240 kr.
1886: ½ års husleje fra Maren Hansen: 7 kr.
Øbjerggård betaler de 240 kr!
1892: Husleje 20 kr indtægt.
1894: Husleje 40 kr indtægt.
1895: Husleje 40 kr indtægt.
1896: Husleje 40 kr indtægt.
1897: Husleje 40 kr indtægt.
Indskud og bidrag til sygeplejeforeningen 6 kr.
1898: Husleje 40 kr indtægt.
Kontingent til sygeplejeforeningen.
1899: Husleje 40 kr indtægt.
Kontingent til sygeplejeforeningen.
1900: Husleje 40 kr indtægt.
Kontingent til sygeplejeforeningen.
1901: Kontingent til sygeplejeforeningen.
1902: Kontingent til sygeplejeforeningen.
1903: Kontingent til sygeplejeforeningen.
1904: Kontingent til sygeplejeforeningen.
1905: Sygeplejeforeningen 3,75 kr.
Husleje 40 kr.
1906: Bidrag til Køng Sygeplejeforening 3,00 kr.
1907: Bidrag til Køng Sygeplejeforening 3,00 kr.
1908: Sygeplejeforening.
Husleje 20 kr (10 kr/½ årli)
1911: Sygeplejeforening.
Husleje fra 2 forskellige (10 + 12) x 2 kr
1912: Uddeler Nielsen for leje af have 4 kr
Ølhandler Jensen for leje af have 2 kr
Husleje 2 x 12 kr
[i begyndelsen af 1930’erne ændres hospitalets indretning, formentlig i forbindelse med etableringen af egentlige lejligheder der udlejeres af Øbjerggård til hvem som helst. Ca. 1945 nedlagdes en lejlighed til vaskehus og der blev indlagt vand. Den sidste beboer forlod hospitalet i 1960’erne formentlig fordi det blev forbudt at fyre i hospitalets kakkelovne og komfurer på grund af skorstenenes dårlige tilstand].
Slut
6. Alfabetisk navneregister (udarbejdet af Jane Davidsen, Køng Sognearkiv)
