I 
forbindelse med restaureringen af Køng Kirke i 1994 viste det sig, at der under den pudsede overflade på kirkens østvæg var indridset nogle runelignende tegn i murstenene. Der er iflg. Axel Degn Johansson tale om bomærker, om hvilke han skriver (2015):
“Bomærker kendes helt tilbage til folkevandringstiden. De bestod i almindelighed af runelignende tegn, ofte i form af et kors, et pentagram eller en firtalslignende merkurstav.
Som navnet viser, har bomærker sikkert oprindelig været knyttet til gården eller huset. Efterhånden blev de dog rent personlige tegn, der blev indridset på personlige ejendele og indbo for at angive ejendomsforholdet.
På landet blev bomærkets tilhørsforhold til gården bevaret ned gennem tiden. Man indbrændte bomærket på kreaturer eller redskaber og brugte det på dokumenter i stedet for underskrift. Blev en bonde idømt en bøde på bystævnet, blev der sat en streg ved hans bomærke på karvetræet.
Fjeldsamerne satte også bomærker på genstande som pulke og teltstænger, der blev efterladt i depothytter, hvor man skiftede fra vinterudrustning (f. eks. pulke og ski) til sommerudrustning som teltstænger.