Referat af Storgruppemøde d. 23. sept. 2025

Storgruppemøde i Køng støtteforening

23.9.2025 kl. 19-21

Til stede,var John, Flemming, Lisbeth, Anne, Søren, Hanne M.,Helle T. Jannie, Thyra, Bente, Bodil, Vinnie, Steen, Johnny, Åge, Annelise og Linda Klitmøller.

Ordstyrer: Johnny

 

  1. John orienterede om samarbejdet med Vordingborg kommune, hvor Kathrine Oldag, som ny kulturchef, er meget interesseret i museumsverdenen. Der er derfor al god grund til at håbe på et godt samarbejde.

Efter nytår bliver vores drift-tilskud forhøjet til 219.000kr; men så skal vi også selv finansiere vand, el, gas og havearbejde. Når kommunebudgettet er vedtaget, skulle der gerne stå et tilstrækkeligt bevilget beløb til restaurering, for en murermester står allerede klar til at påbegynde arbejdet i oktober.

Museets fremtidsplaner er N.Tillisch orienteret om.

Linda Klitmøller, som var gæst ved mødet tilbød sin hjælp mht. råd, vejledning og etablering af evt. møde med Vojens kommune, hvor hun har været ansat som museumsleder.  Hun har allerede etableret et samarbejde med Ulkikka Mokdad og Karis om registrering af damaskduge. Hun kunne bl.a. oplyse os om, at nyere forskning har påvist, at Køng var først i DK med indførelse af Jaquard-væve. Historisk har Køng på det vævetekniske område en særstatus, som er højt værdsat blandt kendere. Især perioden, hvor Køng Fabrik var statsejet gjorde det sig meget bemærket på den internationale scene.

Der blev taget godt imod Lindas store ekspertviden, og når der skal søges fonde, har hun meldt sig til at deltage. På dette punkt var der blandt støttemedlemmerne nogen utålmodighed; men som hun siger: Det er meget svært at søge midler til anden mands ejendom. Alle håber dog på, at der snart kommer skred i tingene.

 

2.Bodil orienterede om museets økonomi. På kontoen i Lollands Bank står 212.xxx kr.

Vi har 149 støttemedlemmer, hvoraf de 43 er aktive. For de aktive holdes der julefrokost  tirs. D. 2.12. 2025, hvortil der senere vil blive udsendt en invitation.

 

  1. Hanne Tommerup-prisen vil blive uddelt på sæsonens sidste åbningsdag d. 26.10. hvor der i dagens anledning vil være gratis adgang.

 

  1. Fremtiden for udstillingerne: Anne og Birgitte har i udstillingsgruppen fået følge af Ulkikka. De er i fuld gang med at planlægge, så folderen kan komme rettidigt ud med alle de rigtige informationer.

 

5.Johnny gennemgik arbejdsgrupperne med hensyn til indhold og bemanding, Listen udgives separat. Bente har godt styr på hjemmesiden og vil sørge for, at kun museets støttemedlemmer kan komme ind og læse referater. I vil få et log-in.

Et nyt digitalt regnskabssystem træder i kraft til nytår.

 

  1. Julegaveværkstedet, som mest henvender sig til børn bliver d. 23.11.

 Der bliver tilbud om papirklip, snorrefletning, engle i stof, telefontasker , hørberedning m.m.m. Entre 30 kr, for både voksne og børn. Bente vil forestå sang, og Bodil sælger æbleskiver, saft og kaffe.

 Juleoppyntning bliver d. 12.11.

Juleugen(uge 48) er et nyt tiltag, hvor forskellige lokale kunstnere holder salgsudstilling med lutter gode julegaveideer. Både kunstnere og museet håber på god omsætning. På vagt de dage vil der være både en fra museet og en fra kunstnerholdet. Der vil ikke være åbent i den permanente udstilling. John sørger for avisomtale.

 Netop i juleugen vil et nyt kommunalt fænomen folde sig ud i Køng: En eventyrlig vandrerute for børnefamilier. Med sin mobil kan man via en app gå på nissejagt rundt i byen, og hvis man vil vide mere om nisserne i Køng, kan man gå i butikken og købe bogen om dem.

 

Rigtig god jul til alle og tak for alt, hvad I har deltaget i igennem det forgangne år. Det er en fælleopgave at holde liv i historien om den gamle hørfabrik i Køng, og I må meget gerne friste nogle nye til at komme og være frivillige sammen med os. Det er faktisk rigtig hyggeligt.

 

                                                                                                             Referat, Annelise

 

Herunder en udgave, der kan
læses på mobil tlf.:

Køng Museum

Bygaden 27, 4750 Lundby

CVR nr. 33 63 03 95

Åbent i 2025 fra 13. april til 26. oktober.

Åbent i uge 48 med salg af kunsthåndværk.